Kvote 2-prøven på KU 2021 bliver online hjemmefra
Kvote 2-prøven var oprindeligt planlagt i KU's eksamenshal. Dette er dog blevet ændret, så du skal tage prøven hjemmefra!
Derfor er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvilke programmer du skal have installeret på din computer inden testen starter. Du vil modtage information om dette på "Mit KU".
Et godt råd er, at installere den rigtige browser (seneste udgave af Google Chrome) og programmet ProctorExam til Google Chrome i god tid, så du er sikker på, at det virker inden prøven. Derudover skal du teste dit webcam og have en fungerende mikrofon.
Softwareprogrammet ProctorExam er til for at sikre, at du ikke bruger hjælpemidler. Programmet vil koble op med dit webcam og din mikrofon, så eksamenvagterne kan se/høre hvad der foregår ved din skærm under hele prøven.