4 myter om kvote 2

DEN FØRSTE MYTE 

Det er mere normalt at søge kvote 1 end kvote 2

Fakta: Sidste år søgte 79.737 om optagelse på en videregående uddannelse, hvor 48.801 af dem søgte via kvote 2, det vil sige flere end gennem kvote 1. 42% af pladserne blev udbudt i kvote 2. (Uddannelses- og forskningsministeriet, 2022)

DEN ANDEN MYTE

Kvote 2 er et lotteri

Fakta: Kvote 2 pladserne fordeles på samme måde som kvote 1 i forhold til, at den som bliver vurderet som den mest egnede optages først og så dernæst den næstmest egnede osv. Forskellen er nu at optagelsen indeholder en vægtning af flere ting, eksempelvis dine karakterer i bestemte fag, en test eller en motiveret ansøgning.

Desuden bliver kvote 2 ansøgere automatisk først vurderet i forhold til kvote 1 (altså via karaktergennemsnit). Der er mange kvote 2 ansøgere, som faktisk bliver optaget gennem kvote 1.

DEN TREDJE MYTE

Man har større chance for at blive optaget på sin uddannelse hvis man kun søger én uddannelse

Fakta: Din ansøgning bliver vurderet uafhængigt af antallet af uddannelser som du søger. Det kan være en god ide at skrive flere uddannelser på dine prioriteringsliste, hvis du vil have større chance for at blive optaget på en uddannelse det pågældende år.

DEN FJERDE MYTE

En høj adgangskvotient er automatisk lig med en god uddannelse

Fakta: Optagelsen i kvote 1 foregår på følgende måde. Først optages den ansøger med det højeste karaktergennemsnit, dernæst den ansøger med det næsthøjeste gennemsnit og dette gentages indtil alle studiepladserne i kvote 1 er optaget. Adgangskvotienten bliver den sidst optagne ansøgers karaktergennemsnit.

Det vil altså sige, at adgangskvotienten i høj grad er præget af hvor populær uddannelsen er og hvor højt et karaktergennemsnit ansøgerne sidste år havde. Det kan ikke nødvendigvis sige noget om uddannelsens sværhedsgrad eller hvor gode arbejdsmuligheder der er efter endt uddannelse.