Tom bestod Kvote 2 prøven som 70-årig
TOMS REJSE TIL KVOTE 2 TESTEN
Helt tilbage i 1981 blev jeg færdig med min uddannelse som folkeskolelærer med linjefag i dansk og idræt. Jeg var medlem af Dansklærerforeningen og læste mange spændende bøger, både faglige bøger og romaner. Af flere grunde, kom jeg i 1983 over i det private erhvervsliv og jeg kom aldrig tilbage til folkeskolen. Jeg fik en HD og MBA uddannelse, mens jeg var ansat i en større dansk virksomhed. I 2015 stoppede jeg med at arbejde og min hustru og jeg skulle nu til at nyde fritiden sammen. Desværre blev det ikke så lang tid, da min kone i 2021 afgik ved døden og jeg stod pludseligt i et stort tomrum. Derfor besluttede jeg ved udgangen af 2022 at jeg ville læse Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.
KVOTE 2 REGLER
Jeg undersøgte adgangskravene på KU’s hjemmeside og fandt hurtigt ud af, at min studentereksamen fra 1973 ikke var meget værd. Jeg læste om Kvote 2 prøven og besluttede at søge den vej ind. Da Kvote 2 prøven er ens for alle, uanset hvilket studie der søges ind på, måtte jeg erkende at mine matematikkundskaber ikke var gode nok.
FORBEREDELSE TIL KVOTE 2 PRØVEN
Jeg fandt ud af, at Aspiri tilbød et kursus, målrettet mod Kvote 2 prøven og indeholdende alle 6 fagområder som prøven består af. Jeg startede fra en ende af, med kurset og svarede på alle spørgsmål. Jeg benyttede mig også af de videoinstruktioner som Aspiri tilbyder i forbindelse med kurset. Hvis der var nogle steder, jeg følte at jeg manglede noget, gennemgik jeg de relevante spørgsmål indtil jeg kunne løse opgaverne rigtigt. Endelig tog jeg den testprøve, som ligeledes blev tilbudt.
PRØVEN OG HJÆLP TIL KVOTE 2 INTERVIEW
Da dagen for prøven oprandt, følte jeg mig godt klædt på og så ventede jeg spændt på resultatet. Jeg fik det nødvendige antal point, til at gå videre til interview, og her tilbød Aspiri en online workshop, hvor vi gennemgik hvorledes man forbereder sig til det skriftlige interview. Efter interviewet, var det kun at vente på den 28. juli, hvor man modtager besked fra Københavns Universitet om man bliver optaget eller ej. Jeg kom igennem nåleøjet og startede i september 2023 på en bachelor i Litteraturvidenskab.